Sidste år måtte vi desværre aflyse juleafslutningen i klubben pga. Corona-restriktionerne og den deraf følgende nedlukning af samfundet.
I år var det heldigvis anderledes, selvom nye Corona-varianter gjorde et ihærdigt forsøg på at spolere juleglæden, og vores juletradition med hyggesammenkomst i klublokalet tilsat gløgg og æbleskiver blev således afholdt onsdag den 8. december. Der var mødt 12 deltagere op til denne dejlige juletradition, hvor vi blandt meget andet blev beriget med starten på formandens nye OZ1SDB-ordbog indeholdende specielle OZ1SDB-ord og OZ1SDB-udtryk.
Tak til alle, der mødte op, og en særlig tak til OZ6PP Per og OZ5HOF Holger, der havde sørget for, at de festlige rammer var til stede, og at det kulinariske var helt perfekt.