Der var 8 medlemmer, som fik glæde af OZ1YV, Calle’s foredrag/præsentation tirsdag den 24. april af muligheder og faldgruber ved handel via Internettet. Mange radioamatører bruger disse muligheder eller har ønske om at bruge dem. Calle kunne blandt meget andet berige os med, at man selv kan sørge for nogle ekstra tiltag, for at undgå ubehagelige overraskelser, som f.eks. at få tømt sin bankkonto eller SPAM’et sin normale mail-boks.
Bl.a. blev givet følgende gode råd:
- Opret og brug en særskilt e-mail adresse (f.eks. @gmail.com), som kun bruges ved internethandel.
- Brug Paypal som betalingsløsning, hvis det er muligt. Paypal giver bedre sikkerhed ved beløb op til max. 500 EUR.
- Ved brug af betalingskort – få lavet et seperat kort, som kun anvendes til internethandel, og som ikke kan overtrækkes (debetkort).
- Man kan også få oprettet et prepaid (forudbetalt)) betalingskort, der heller ikke kan laves overtræk på.
- Vær altid opmærksom på, hvilken hjemmeside (domænenavn) du er inde på, og at hjemmesiden er krypteret (hængelåsen).
Af eksempler på interessante ‘markedspladser’ for radioamatører blev nævnt:
https://www.brugtgrej.dk (Danmark) –
https://www.dba.dk (Danmark) –
https://www.guloggratis.dk (Danmark) –
https://www.ebay.de (Tyskland) –
https://www.ebay.com (USA) –
https://www.aliexpress.com (Kina) –
https://www.alibaba.com (Kina)
Tak til Calle for en lærerig og inspirerende aften.