I lørdags var der ‘store rengøringsdag’ på Bakkensbro. 5 af klubbens medlemmer deltog og havde en hyggelig formiddag, der afsluttedes med ringriderpølser med tilbehør under halvtaget i gården.
Nu kan du derfor glæde dig til at opleve, at der er renvaskede vinduer (indvendigt), nedtagne spindelvæv, støvsuget og vasket gulv på trapper og gangarealer, når du kommer i klubben denne aften.
På denne aften vil der nok blive monteret, loddet og samlet rævemodtagere, for deltagerne i byggeprojektet har nu kun 5 klubaftener til at få færdiggjort deres eksemplar inden første planlagte rævejagt, der foregår lørdag den 27. maj.
Selv om du ikke er med i rævemodtager-byggeprojektet, er du selvfølgelig velkommen i klubben med dit eget byggeprojekt eller andet, som du gerne vil vise frem eller have hjælp til.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok