NYT – Radioamatørmøde på Knivsbjerg Repeateren <> – SE ALLEREDE NU

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 16/11/2020
20:00 - 21:00

Kategori


mandag den 16. november Radioamatørmøde på Knivsbjerg Repeateren

Som et forsøg startes et nyt tiltag:
Radioamatørmøde på Knivsbjerg Repeateren.
Afholdes mandag aften kl. 20:00.
Første gang mandag den 16. november.

Forud for hvert Radioamatørmøde vil der på Amatørnyt om tirsdagen blive annonceret et emne, der vil være mødets hovedemne. Foruden hovedemnet kan der også luftes og diskuteres andre emner i kortere tidsrum. Hvis der er optræk til, at et emne egner sig til et fremtidigt hovedemne, kan det evt. henvises til et senere Radioamatørmøde. Forslag til emner er selvsagt velkomne. Alle emner vil være radioamatør-relaterede.

Emnet på mødet den 16. november bliver: Antenner.
Stikord til emnet: Typer, køb, konstruktion, opsætning, tilladelse, omgivelser, nabohensyn, erfaringer …
Du har så næsten en uge til at tænke over og forberede, hvad du vil bidrage med til det kommende Radioamatørmøde.

Baggrund:
Som bekendt blev der hen over forårssæsonen gennemført en række såkaldte Radioklubmøder på onsdag aftener via Knivsbjerg Repeateren på 2 m..
Disse møder blev annonceret som værende “for EDR Sønderborg Afdelingen, men alle andre var selvfølgelig velkommen”, og der viste sig at være en rimelig tilslutning til møderne.
Anledningen var nedlukningen af de fysiske klubaktiviteter, der i øvrigt berørte alle klubberne ikke blot i vores område, men i hele landet.

Nu er der igen Corona-restriktioner, der påbyder at vi højst må samles 10 personer til vore klubaktiviteter, og der er i den anledning kommet forespørgsler, om evt. genoptagelse af møderne på Knivsbjerg Repeateren.

Da de tænkte fremtidige emner formodes at være relevante for alle radioamatører, og da Knivsbjerg Repeaterens dækningsområde er stort, vil mange også uden for klubbens naturlige opland kunne deltage i Radioamatørmøde.

HUSK at det foregår kl. 20:00

  • Knivsbjerg Repeateren
  • Frekvens: 145,725 MHz
  • Spacing: – 600 kHz
  • Mode: FM
  • Antenne polarisation: Lodret.

Vel mødt til en god snak om antenner.

Læg denne i din Kalender- tryk her >>> iCal <<<